|
|
Nye, hurtige og kompakte desktop printere |
 |
26. februar 2008
Kyocera Mita lancerer to nye printere; FS-1100 og FS-1300D, som er en videreudvikling af de udbredte printere baseret på ECOSYS-teknologien. |
 |
De nye printere er specielt velegnede til kontorvirksomheder med behov for mindre og kompakte enheder, der kan håndtere såvel små som lidt større printopgaver. FS-1100 og FS-1300D modellerne er begge hurtige enheder, der kan udføre det første print på 6 sekunder og har en kapacitet på op til 28 sider i minuttet, uanset dokumenttype og -størrelse.
Med en printopløsning på 1200 dpi, kan printerne håndtere mindre grafiske opgaver helt ned i A6 format i høj kvalitet. FS-1300D har desuden det mere miljøvenlige dupleksprint som standard, der reducerer den samlede papir volumen og en manuel papirbakke, der kan håndtere konvolutter, labels mv. Endelig har LED panelet fået nyt design, som gør printerne nemme at betjene og giver brugeren en overskuelig status på printjobbet.
Kyocera Mitas ECOSYS-teknologi betyder, at begge printere er ”kassette-frie” med langtidsholdbare tromler og højtydende tonerbeholdere. En unik teknologi, der betyder såvel lavere tonerforbrug, mindre mængder restaffald og ikke mindst en lavere pris pr. print.
Såvel FS-1100 som FS-1300D præsenteres på den forestående CeBIT messe 2008 på Kyocera Mitas stand, A06 i hal 07.
|
|
|